Du har ikke brug for et logo, men en visuel identitet.

Din virksomheds logo skaber først værdi, når det bliver bakket op af en visuel identitet. Din visuelle identitet skaber den røde tråd mellem din virksomhed og dit brand.

Derfor skal din virksomhed ikke nøjes med kun at modtage et logo. Din virksomhed har brug for meget mere, derfor vil en gennemført visuel identitet og design guidelines for dit brand gøre, at din virksomhed skiller sig ud.

Læs her, om hvad du bør forvente, når din virksomhed skal have en ny visuel identitet udover et logo.

Brand farver

De fleste virksomheder bruger ofte en primær farve, som deres gennemgående farve – både i logo og hjemmeside.

Derfor er det mit mantra, at du skal bruge flere farver til din virksomhed! Flere farver giver flere visuelle muligheder som kan styrke din visuelle identitet. Derfor bør du have en, to eller tre sekundære farver og måske også have en ekstra primær farve.

Skrifttype(r)

Skrifttyper kan være med til at sige mere end tusind ord!

De kan sige meget om din virksomhed og dit brand, alt efter om du bruger en serif, sans-serif, slab-serif eller en kombination, så taler de til froskellige følelser ved dine kunder.

Du bør bruge de samme skrifttyper på dine forskellige medier, for at skabe en rød tråd i din visuelle kommunikation.

Billedstil

Din virksomheds billedstil kan fortælle lige så meget, hvis ikke mere, om virksomheden end logoet. Uanset om stilen luksuriøs, legende, dyster eller noget fjerde, så fortæller den meget omkring dit brand og skal derfor være i din visuelle identitet.

Om i benytter fotografier eller illustrationer er ligegyldigt, så længe stilen er ensartet.

Grafiske elementer

Din virksomhed skal bruge ”det femte element“, som jeg kalder det.

Det femte element er en række grafiske elementer, såsom forskellige mønstre, wayfinding eller ikoner, som alle er med til at understøtte din virksomheds brand. Det femte element hjælper dit brand visuelt ved at skabe genkendelighed sammen med dit logo.

Mangler din virksomhed hjælp?

Mangler din virksomhed grafisk hjælp til f.eks. at udarbejde en visuel identitet, så er du meget velkommen til at kontakte mig her.