Sådan laver du en god Instagram karrusel

Hvad er en Instagram karrusel egentlig?

En karrusel er et opslag, der indeholder op imod 10 billeder eller videoer i samme opslag. Disse opslag kan også bruges på LinkedIn, hvor de også er meget effektive og populære. 

De er enormt effektive på sociale medier – især på Instagram. Et studie fra 2019 lavet af Social Inside viser at karruseller har mellem 0,25% og 0,51% bedre engagement end opslag bestående af et enkelt billede eller video.

Karruseller kan bruges til mange forskellige ting – vise produkter, dele viden, lave “how to“ og meget mere.

Læs også: Brug karruseller i din markedsføring.

1: Skab værdi

Karruseller vil ofte skabe værdi for en stor del af de personer, som ser opslaget, da de kan lærer noget nyt, som kan bruges i deres virksomhed eller privatliv.

Min egen erfaring viser, at karruseller har rigtig god engagement på sociale medier – især Instagram. Her oplever jeg, at de gemmes af 5-15% af mine følgere.

2: En god overskrift og en intro

En god fangende overskrift er altafgørende for at fange interessen fra din læser. Derefter bør du lave en introside, hvor du uddyber overskriften. De skal være lette at forstå, så læserne ved, hvad de kan få ud af, at læse din karrusel.

Et godt råd er at skrive tal i overskriften, da det gør den lettere at aflæse og hvis du derudover kan love læseren en form for værdi, så er det et stort plus.

3: Grafisk stil

Grafisk stil gaber over en række grafiske elementer – farver, ikoner, mønstre og billeder. Sørg for at bruge farver som komplimenterer hinanden og brug gerne tre maks fire forskellige farver.

Hvis du kan opdele dine andre grafiske elementer, så der er en overgang fra en side til en anden, vil dette gøre læseren mere nysgerrig og personen vil derfor swipe videre i din karrusel.

4: Skrifttype(r)

Brug maks to forskellige skrifttyper til dine karruseller, så de ikke tager for meget opmærksomhed fra det vigtige. Og vær konsekvent i dit brug af dem.

Sørg også for at bruge letlæselige skrifttyper og undgå for meget tekst med script skrifttyper (håndskrifter), da disse ofte kan være svære at læse.

5: Skriv korte tekster

Hold dine tekster korte og præcise. Maks 5-6 linjer per side, hvor der også er grafisk materiale. Det kan være svært som læser at overskue en væg af tekst, især hvis man sidder på telefonen og læser.

Hvis du dertil også kan skabe noget luft i dine korte tekster, så vil det være rigtig godt.

6: Brug sidetal

Det er altid en god idé at tage sin læser i hånden og vise dem, hvor langt de er i processen og hvor mange sider de mangler at læse.

Placer gerne sidetallet nede i højre hjørne, da dette vil være naturligt i forhold til læseretningen.

7: Call to action

Vidensbaserede karruseller kan ofte være hjælp til selvhjælp – altså guides og gode råd til, hvordan læseren selv kan løse en udfordring.

Hvis udfordringen er for teknisk til at blive løst af læseren selv, så vil læseren søge hjælp. Sørg derfor for at lave en “call to action” på den sidste side, så personen nemt kan finde dig.

Mangler din virksomhed hjælp?

Mangler din virksomhed hjælp til jeres visuelle kommunikation – f.eks. produktion af karruseller til sociale medier, så er du meget velkommen til at kontakte mig her.