Red White District er en nyopstartet virksomhed med et nyt syn på, hvordan tøj og merchandise skal se ud til det danske herrelandshold i fodbold. Deres vision er at tilbyde casual tøj, som t-shirts og hættetrøjer, der appellerer til et bredere publikum end det traditionelle dannebrog print.
For Moder Danmark
Selvom Red White District havde en tydelig vision om deres produkt, havde de svært ved at udtrykke dette visuelt gennem deres branding. De manglede et stærkt og iøjnefaldende logo, der kunne hjælpe dem med at skille sig ud på markedet og appellere til deres ønskede målgruppe.
Red White District ønskede, at deres logo skulle være et stærkt symbol på dansk kultur og identitet, og især Moder Danmark var en vigtig del af deres ønsker. Jeg designede et nyt og moderne logo, som udstrålede dansk stolthed og imødekom deres ønsker om et logo, der talte til deres vision.