Vilkår og betingelser

Under alle samarbejder vil der fra samarbejdets parter blive underskrevet en kontrakt som beskriver og uddyber disse punkter som også er listet her på siden. Derudover beskriver og uddyber kontrakten også en række andre vilkår og betingelser for et samarbejde. 

Denne kontrakt underskrives for at sikre alle samarbejdets parter.

Arbejdstider

Mine arbejdstider varierer fra dag til dag. Men jeg vil kunne træffes på telefon og mail i hverdage fra 9.00 til 15.00.

Som udgangspunk holder jeg fri alle weekender samt helligdage med mindre andet er aftalt. Du er dog altid velkommen til at sende en mail – så vil jeg svare på denne hurtigst muligt den kommende hverdag.

Rettigheder

Inden et samarbejde afsluttes vil du som kunde blive bedt om at tjekke alt overleveret materiale for eventuelle fejl. Her er det vigtigt at du tager dig god tid til at tjekke materialet igennem inden dette godkendes endeligt. Fejl som findes efter godkendelse kan løses imod betaling.

Rettighederne til alt arbejdet ejes af kunden efter betaling af faktura. Dog vil jeg som konsulent have rettigheder til at bruge materialet som markedsføringsmateriale på min hjemmeside og sociale medier.

Betaling

Alle fakturaer skal betales senest 7 hverdage efter den er fremsendt med mindre andet er aftalt. 

Timeforbrug

Hvis samarbejdet betales pr time, vil jeg notere pr. påbegyndte halve time. Mindste fakturerede forbrug er dog 1 time. 

Den arbejdstid, som bliver faktureret omfatter hele designprocessen, idégenerering, rentegninger, eksport af filer, samtaler og mail-korrespondancer i forbindelse med samarbejdet, indhentning af tilbud fra trykkerier mv, møder, tid anvendt på transport til og fra dit/jeres kontor.

Inden samarbejdet startes, vil du modtage et estimat på, hvor lang tid udarbejdelsen vil tage. Overskrides dette estimat vil jeg påtale dette i rimelig tid.

OBS – Dette skriv er under udvikling og der tages derfor forbehold for ændringer.